Vi følger Regeringens retningslinjer og forlænger den midlertidige lukning af arkivet til og med 13. april 2020 10. maj 2020.
/Jeppe
Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Ved du, hvem du er ?
Vi følger Regeringens retningslinjer og forlænger den midlertidige lukning af arkivet til og med 13. april 2020 10. maj 2020.
/Jeppe
Som resultat af indsatsen mod spredning af coronavirus er vores aktiviteter lukket ned indtil videre. Dette inkluderer den normale åbningstid på mandagsaftener.
Vi holder løbende øje med situationens udvikling og sørger for, at I bliver opdateret her på hjemmesiden samt via facebook, twitter og mailudsendelser.
/Jeppe
Sæsonen for vores “mandags-slægtsforskning” er nu slut og vi siger tak for denne gang.
Vi ses forhåbentlig igen til efteråret – nærmere bestemt 5. oktober 2020 kl. 14:00 her på arkivet.
/Jeppe
Du har nu mulighed for, at få de sidste nye nyheder fra dit favorit-arkiv via twitter!

Det eneste som du skal gøre, er at gå ind på din egen private twitter konto og sørge for at du følger @EllingArkiv (EllingSognsLokalhistoriskeArkiv). Herefter vil du automatisk modtage aktuelle tweets om arrangementer og andre nyheder fra os.
Har du ikke en twitter konto allerede, er det supernemt at sætte sådan een op på www.twitter.com, ellers kan du sikkert få hjælp hos naboen, en ven eller youtube. Og skulle alt glippe, er du selvfølgelig velkommen til at komme forbi os i åbningstiden, så vil vi gerne hjælpe.
/Jeppe
Den 27. Januar 2020 kl. 19.00 afholdes generalforsamling i Strandby Borger – og Kulturhus.
Dagsorden:
Velkomst v. formand Jeppe Kajgaard
1. Valg af dirigent.
2. Formanden beretning.
3. Kassereren fremlægger foreningens regnskab for 2019
4. Budgetforslag for 2020, samt fastlæggelse af kontingent for 2021
5. Arkivlederens beretning.
6. Indkomne forslag.
(Skal være arkivet i hænde senest en uge før generalforsamlingen)
7. Valg af stemmetællere.
8. Valg til Bestyrelsen: Der vælges 2 personer til bestyrelsen i lige år.
På valg er Frank Nielsen. Modtager ikke genvalg
På valg er Hanne Lundholm, modtager genvalg.
9. Valg af suppleant til bestyrelsen.
10. Valg af revisorer:
På valg er Birgit Larsen og Jørn Andersen.
11. Valg af revisorsupleant:
På valg er Ivar Benktsson.
12. Eventuelt.
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe og kage og Strandbys nye havnechef Christian Heidemann Andersen fortælle om havnen og deler tanker og planer om fremtiden for havnen.
Lørdag den 7. december 2019 fra klokken 9.00 til 12.00 afholder Strandby FDF Julemarked på Nordjyske Bank Torvet midt i Strandby med salg af juletræer og meget mere.

I den forbindelse har Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv velvilligt fået lov til at vise vores helt egen version af et juletræ frem på pladsen. Træet vil være flot pyntet med ældre vinter- og julebilleder fra hele sognet, -så kig forbi, få en sludder og se om du kan genkende nogle af motiverne.
Der vil også være mulighed for at købe flot indpakkede eksemplarer af A. P. Gaardboes ‘Historisk-topografiske Beskrivelser af Elling Sogn, Raabjerg Sogn og Skagens Landsogn’ – den perfekte julegave – lige til at lægge under træet – ja og så til kun 50,-
Vi ses !
Sidder du og brænder inde med en god idé, som du synes passer ind i arkivets virke, så kan du nu komme hurtigt i kontakt med os.
Uanset om din idé drejer sig om et tema-arrangement, et ønsket foredrag, en permanent udstilling, en person som burde interviewes eller hvad det nu end måtte være, du synes at arkivet burde kigge på – så bare send din idé på mailadressen:
og vi vil se på den hurtigst muligt. På forhånd mange tak…
Vil du høre lidt om, hvordan du kommer igang med slægtsforskning – eller er du måske kørt lidt fast, så kan du sikkert få hjælp her på arkivet.
Arkivets medarbejdere vil være behjælpelige med slægtsforskning fra klokken 14 til 16, hver den første mandag i måneden fra og med oktober 2019 til og med marts 2020.
“Lokale ildsjæle vil bygge en kopi af det unikke middelalderskib fra 1163.” Sådan lød overskriften i de lokale medier 1. oktober 2018.
Torsdag 3. oktober 2019 klokken 19.00, næsten på årsdagen, har Elling sogns lokalhistoriske arkiv arrangeret en aften med én af idémændene bag projektet “Vi vil bygge Ellingåskibet”, Henrik Buchholtz.
Som mange ved, blev det enestående og meget velbevarede middelalderskib fundet i Elling å. Året var 1922, og der skulle bygges en ny jernbanebro over åen i forbindelse med en ny linjeføring for Skagensbanen. Dog blev skibet først udgravet i 1968, men det er en helt anden historie.

Henrik Buchholtz fortæller denne aften om baggrunden for idéen med at bygge Ellingåskibet i skala 1:1 og de visioner, der knytter sig til “Det ny Ellingåskib”.
Én af visionerne er, at skibet skal være ambassadør for vores landsdel og sejle under det vendsysselske flag.
Elling sogns lokalhistoriske arkiv lover en spændende aften med en entusiastisk fortæller og serverer en kop kaffe med blødt brød. Prisen er 75 kroner, heraf går de 50 kroner direkte til projektet.
Hej,
Vi håber at I alle vil tage godt imod vores nye hjemmeside. Siden er under opbygning, men du kan i mellemtiden finde den ‘gamle’ hjemmeside på http://www.sheeta.dk
God fornøjelse