Pinsemarked 2025

Lørdag den 24. maj afholder Aktivitetsudvalget på Strandby Aktivititscenter det årlige “Pinsemarked” på Strandgaarden, Strandvej 65 i Strandby lige ved siden af den Hvide Kirke. Vi har som sædvanligt været heldig at få en invitation til at stille op med en stand og det gør vi selvfølgelig. Kom forbi for en sludder med arkivets medarbejdere eller nyd de gamle billeder og måske et par stykker af arkivets film.

Vi ses vel…

/Jeppe

Generalforsamling 2025

Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv vil hermed gerne indbyde til

Generalforsamling

Onsdag den 26. februar 2025 kl. 19:00 i Strandby Borger- og Kulturhus
Skolevej 2, 9970 Strandby


Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab for 2024 ved kasserer Ivar Benktsson.
  4. Budgetforslag 2025
  5. Arkivlederens beretning.
  6. Indkomne forslag. ( forslag skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før
    generalforsamlingen.)
  7. Valg af stemmetællere.
  8. Valg til bestyrelsen:
    Der vælges tre til bestyrelsen i ulige år og 2 i lige år.
    På Valg er: Jeppe Kajgaard, Niels Ole Christensen og Hans Christian
    Andersen. Alle modtager genvalg.
  9. Valg af suppleant til bestyrelsen for 2 år
    På valg er: Meta Smidt. Modtager genvalg.
  10. Eventuelt.

Der serveres kaffe og kage.

Ved generalforsamlingen vil vi lave en slags indendørs virtuel byvandring på storskærm ledsaget af spændende fortællinger om forskellige udvalgte huse i Strandby.

Vi håber, at vi ses,
/Bestyrelsen

Julemarked 2024

Vi har igen i år fået lov til at stå på FDF’s julemarked med vores helt eget juletræ, pyntet flot op med fotografier, som bringer minderne tilbage. Det sker lørdag den 7. december 2024 ved Banktorvet midt i Strandby. Imellem masser af juletræer lige udenfor Genbrugscenteret vil det være mulighed for at få en sludder med medarbejdere fra arkivet.

På torvet kan du købe flotte juletræer og pyntegrønt. Juletræerne spidses, nettes og leveres gratis i Strandby. Julemanden kommer sejlende til Strandby havn kl. 10.30 og spillemænd står klar med festlig julemusik. Herefter går Julemanden op på torvet, hvor han leger med børnene. Efter legen deler Lions Club slikposer ud til alle de fremmødte børn.

Kig forbi, -det bliver ridi hyggeligt, /Jeppe

Spændende foredrag

Arkivets traditionsrige efterårsforedrag blev i år afholdt i Strandby Borger- og Kulturhus og ca. 25 interesserede tilhørere var mødt op til en fortælling med emnet “Sognets Skoler gennem Tiderne”.

Mads Bisgård fra Stadsarkivet i Frederikshavn fortalte engageret om alle de skoler der har været i Elling sogn og om udviklingen op igennem tiden, både elev antal i klasserne og på skolerne i alt og måden der blev afholdt skole på i det hele taget. På et tidspunkt var der for eksempel 80 elever i Jerup skole til en enkelt lærer.

Fantastisk forberedt og med stor indsigt i emnet var der fremstillet billeder fra alle skolerne , både klassebilleder, forskellig korrespondance og så videre. Mapperne med arkivalierne blev sendt rundt blandt deltagerne og udløste meget snak om ‘dengang’, da mange jo havde gået på en af skolerne.

Tak til Mads og de fremmødte for en rigtig hyggelig og informativ aften.

/Jeppe

Slægtens og Historiens dag 2024

Lørdag den 2. november er det Slægtens og Historiens dag. Det er Slægts- og Lokalhistorisk Forening i Frederikshavn, der står som arrangør og vi stiller selvfølgelig op med en stand.

Kig forbi til en snak med forskellige lokalhistoriske foreninger fra området heromkring og hør de spændende foredrag. Herunder finder du den officielle invitation.

Vi ses vel ?
/Jeppe

Slægtsforskning 2026

Vi vil gerne tilbyde hjælp til at finde dine forfædre…måske vil du lave slægtstavle ?.

Hjælp til at søge i Kirkebøger, Folketællinger, Gravsteder og Arkiv.dk osv. og brug af slægtsforskningsprogrammet Legacy.

Vi mødes den sidste tirsdag i marts, april og maj fra kl. 10:00 til 12:00 og det vil sige følgende mødedatoer: 31. marts 2026, 28. april 2026 og 26. maj 2026.

Slægtsforskningen foregår oppe på selve arkivet på 1. sal og det er gratis at deltage.

Der er ingen tilmelding nødvendigt, så I møder bare op og det betyder ikke noget om I er nybegyndere eller måske bare er gået i stå med jeres slægtsforskning.

Der er parkering ved svømmehallen, da der stadigvæk er elever i skolegården på tidspunktet.

Medbring din egen bærbare PC 💻🖱

På gensyn.

Med venlig hilsen

Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

En Proppet Præstegård

En dejlig aften i Jerup Præstegård…

Cirka 50 tilstrømmende tilhørere nød sammen en hyggelig aften i forbindelse med Jerup Menighedsråds sognearrangement ‘Spis, Syng og Snak’ den 5. september.

Sognepræst Peter Thøgersen og Co. havde disket op med gode sange fra Højskolesangbogen, god mad fra Elling Slagter og gode lokale anekdoter og røverhistorier fortalt af Jens Ole Jensen, Klitten og så kan det jo heller ikke gå helt galt.

Vi på arkivet lykkedes også med at få 2 nye medlemmer og velkommen til jer

/Jeppe

Syng, spis og snak i Jerup

Kom med os til en hyggelig aften i Jerup Præstegård, hvor vi stiller op til Jerup Menighedsråds sognearrangement ‘Syng, spis og snak’ den 5. september 2024.

Vi har entreret med lokale Jens Ole Jensen, tidligere bankdirektør og byrådsmedlem fra Vester Kragskov til at fortælle og vise billeder om Jerups historie.

I kan både melde jer til på Arkivet eller efter opskriften på menighedsrådets opslag herunder, men husk fristen den 1. september.

Vi ses vel ?,
/Jeppe