Af Hans Henrik Frey
De første skriftlige vidnesbyrd, vi har om herregården stammer fra 1460-erne, og selve begrebet herregård er ikke meget ældre.
Før den tid er der grund til at tro, at den store gård i området har ligget, hvor Ellinggård nu står. Det må i hvert fald være en betydelig storbonde, der har stået for byggeriet af Elling kirke i begyndelsen af 1200 tallet.
Vi ved, at rigsråden Mourits Nielsen besøgte sin gård, som han kalder Elling nogle dage i 1466, hvor han opkrævede afgifter og skatter.
For at en gård kunne benævnes herregård, skulle den have et tilliggende på mindst 200 tønder land bøndergods og være ejet af en adelig, og det fremgår da også af listen over ejerne, at dette har været tilfældet op til statsbankerotten i 1814, hvorefter et utal af mere eller mindre seriøse borgerlige – foruden statskassen – har ejet gården.
I den lokale historietradition forbindes Ellinggård med Tordenskjold, og der er heller ingen tvivl om, at søhelten ved flere lejligheder besøgte gården, mens Jørgen Bille ejede den, men han har nu ikke overnattet i de nuværende bygninger, for Tordenskjold døde i en duel 1720. Stuehuset, som det står i dag er først opført tidligst omkring midten af 1700-tallet, sandsynligvis af Christine Birgitte Bille.
I dag ejes bygningerne af Lars Kringelholt, som har måttet opgive kampen om at holde stuehuset ved lige og derfor modvilligt har søgt om tilladelse til at rive stuehuset ned. Bygningen er erklæret bevaringsværdig, og Frederikshavn Kommune har nedlagt foreløbigt forbud mod nedrivning, men hvis ikke kommunen overtager vedligeholdelsen – eller der sker et mirakel, må man anse stuehusets dage for talte.
Der er nedsat en gruppe af lokale ildsjæle, som forsøger at finde udveje til at redde den stolte bygning.