af Hans Henrik Frey.
På et kort fra 1600-tallet er Strandby angivet. Det har været en bebyggelse af spredte gårde med nogle få huse. Betydningen har ligget i, at der fra Rugholm rev og syd på var gode muligheder for at ankre op anlægge kåse, som fiskerbåde kunne ligge i i uroligt vejr. Vi skal ikke forestille os, at Strandby dengang var en egentlig fiskerby. Fiskeriet blev først og fremmest drevet af de større gårde. I 1683 opgives det, at der findes fire både, hvoraf Sortkjær, Stabæk og Tolshave havde hver en. der er selvfølgelig også drevet en del fiskeri direkte fra Stranden, men næppe nogen har i Strandby dengang levet af fiskeri – det var landmændene, som fiskede, når de havde tid fra markarbejdet.
Vi skal frem til 1800-tallet, før fiskeriet bliver et selvstændigt erhverv, og der dermed begynder at danne sig en lille by ved kåsene.
Fiskeriet blev drevet fra åbne, ret tunge både, der kun havde årer og sejl som drivkraft, bortset fra den indre drivkraft, brændevinen, der nok kunne blive nødvendig på de lange ture, hvor det kunne blive nødvendigt med en nødovernatning. Så trak man båden på land, vendte den om og krøb i ly under den. Bådelauget var på fire mand. og der blev fisket så langt væk som Læsø og Skagens rev.
I begyndelsen af 1880-erne begynder der at ske noget: Der var nu 7 både og 30 fiskere i Strandby, og man fandt ud af at sætte motor i bådene. Der blev behov for en egentlig havn, og det byggeri er en længere historie, som jeg ikke kan komme meget ind på i dag, men i 1880-erne kommer de første tre kuttere til Strandby, og i 1896 står den lille havn endelig færdig.