Af Hans Henrik Frey
Kilder:
- Materiale fra Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv og Elling Tømmerhandels årbog: Skoler i Elling Sogn.
- Jeg har selv taget fotografierne.
I bispearkivet oplyses, at der blev bygget skole i Elling i 1737. Vi ved også, at der har været en degnebolig tidligere, men vi ved ikke, hvornår og hvor længe den stod, men en eller anden form for undervisning har i hvert fald nogle af poderne i vor by fået også dengang.
Vi skal ikke forestille os, at denne undervisning set med nutidens øjne har været særlig grundig, for før 1814 havde den stort set kun et formål, nemlig at lære børnene så meget katekismus, at de kunne svare på spørgsmålene ved konfirmationen. Kunne de ikke det, kunne de ikke blive konfirmeret, og der findes eksempler på, at unge mennesker blev helt op til 21 år, før de havde lært at svare rigtigt. Undervisning i læsning og skrivning har været sporadisk og foregik ved, at degnen enten tog rundt til bønderne, hvor børnene af og til blev samlet fra nabogårdene, eller han samlede dem i degneboligen eller i kirkeladen, og det var de færreste, som fik lært at læse eller skrive.
Den skole, som afløste skolebygningen fra 1737 blev opført 1856 på Skolevangsvej og blev kaldt Skolevang. På et kort fra 1842 er en skolebygning angivet netop på dette sted, og det må betyde, at skolen fra 1737 lå på samme sted, altså er blevet erstattet af bygning 2 eller den er blevet renoveret. Bygningen ligger stadig på Skolevangsvej nr. 57, men er i dag stærkt ombygget.
Man kan spørge sig selv, hvorfor man lagde skolen netop der. For at besvare det spørgsmål skal man prøve at tænke sig det daværende Elling.
I midten af 1800-tallet var Elling ikke nogen by, men et område med spredte gårde. Kirken, som blev bygget mellem 1225 og 1250, lå tæt på områdets store gård, Ellinggård, og det er rimeligt at mene, at dens ejer var den eneste i sognet, der havde midler til at opføre så stort et hus på den tid. Desuden er der ingen tvivl om, at man kunne sejle helt ind til kirken. Præstegården lå et godt stykke derfra – midt i det, der i dag er Elling Plantage. Først med oprettelsen af Skagensbanen i 1890 begynder der at skyde et par huse op omkring Elling station, der lukker hullet op til de få, som i forvejen lå ved kirken.
Skolen på Skolevangsvej lå simpelthen centralt for de mange gårde i den sydlige del af sognet og havde en rimelig afstand fra naboskolerne i Strandby, Ø. Holmen, Bratten og Flade, så noget tyder på, at en embedsmand fra amtet har sat et kryds på kortet, hvor de nævnte og samtidig opførte skoler skulle ligge.
I begyndelsen af 1900tallet steg børnetallet, og skolen trængte til en udvidelse. Der var nu opstået en landsby langs Tuenvej, så det var naturligt at anbringe skolen der ved siden af den nye præstegård, som nu var bygget i nærheden af kirken. Skolen byggedes i 1937, så den svarede til kravene i skoleloven fra samme år, så lærer Jørgen Hjorth der afløste lærer Jensen, flyttede fra Skolevangen ned i den nye skole, hvor der var to undervisningslokaler, hvilket gav mulighed for ansættelse af en hjælpelærer. Bygningen tjener i dag som produktionsskole.
Så tog udviklingen fart. Ellings to store virksomheder, Ammunitionsarsenalet og Elling Tømmerhandel trak folk til Elling, og det gjorde udbuddet af billige byggegrunde også. Fra 1950-erne og i årene fremefter voksede Elling kolossalt, og skolen på Tuenvej kunne ikke klare presset længere. Kravene til en differentieret undervisning med mange nye fag bevirkede, at sognerådet besluttede at koncentrere al undervisning i kommunens syv skoler på to skoler, der til gengæld havde, hvad der skulle til af lokaler og udstyr.
De to skoler blev placeret i de to største byer, Jerup og Strandby, så d. 1. april 1958 drejede lærer Hjorth for sidste gang nøglen om i skolen på Tuenvej, låste og gik på pension, og eleverne fra Elling, Øster Holmen og Nielstrup blev de næste tredve år kørt til Strandby og undervist på den store skole, der nu var fuldt udbygget med realafdeling.
Der blev indsat tre skolebusser til at klare transporten, og forældrene i Elling – fortrinsvis mødre – dannede en skolepatrulje, der sørgede for, at der var en voksen til stede ved hver afgang, så alt foregik sikkert og i ro og orden.
Hvad ingen havde forudset var, at udviklingen fortsatte. Både Strandby og Elling voksede og voksede. I begyndelsen af 1980erne havde elevtallet i Strandby skole passeret de 900 elever, og selv om skolen var blevet udbygget, var der lokalemangel.
Samtidig var der en gruppe fremsynede borgere i Elling, der samlede sig i et initiativudvalg, som stillede sig nogle høje mål: der skulle være liv i Elling, og det kunne blandt andet opnås gennem opførelsen af en idrætshal og en skole. Hallen kom først, men så kneb det lidt med næste skridt, skolen, for den store Strandby skole stod uden idrætshal, og det lå i luften, at opførelsen af en sådan skulle være næste skoleprojekt.
80erne, som af nogle kaldes ”fattigfirserne” var ikke til skolebyggeri. De skoler, som blev bygget det tiår kunne i hele Danmark tælles på én hånd, men udvalget, som nu hed Aktivitetsgruppen lod sig ikke slå ud og lagde et konstant pres på storkommunens byråd.
Da Strandby skole i midten af 80erne – trods savnet af en idrætshal – alligevel udtalte sig positivt om at prioritere en skole i Elling før en hal i Strandby, fik Elling i 1988 under ledelse af Peter Mygind sin dejlige skole og blev en hel by.
I efteråret 2013 kunne skolen under ledelse af Lars Lundgreen og hans dygtige lærerstab fejre 25 års jubilæum – en skole, hvis ry for kreativitet og ideelt miljø når langt ud over kommunens grænser.