Husk vores YouTube kanal

Hvis du ikke allerede har været forbi og checke vores mange superdejlige videoklip ud, så kommer her lige en anbefaling til at give det et forsøg. Der er noget for enhver smag om både stort og småt i hele sognet og jeg vil personlig garantere, at du ikke kan undgå at trække på smilebåndet, når du ser eller genser gamle kendinge fra Krudten, Havnen, Fodbold, Kirken, Værftet, FDF, Dilettant i Jerup og ja, man kan blive ved…

Du finder vores kanal på adressen https://www.youtube.com/@ellingsognsarkiv1061 og husk at Like (tryk på tommelfinger-op knappen under videoen…) og husk også at abonnere på kanalen, så du får besked, når der bliver lagt nye spændende videoer op siden sidst.

Husk at hvis du ligger inde med videofilm fra sognet, så modtaget vi dem meget gerne både i original eller kopi, så vi kan lægge op her i kanalen og de kan på den måde være med til at stykke en dejlig lokalhistorisk fortælling sammen om vores fantastiske sogn (-og du slipper for at være nervøs for at filmen pludselig forsvinder ved en fejl med en gammel skrottet computer eller lignende)

/Jeppe

Julehilsen 2025

Julefreden har sænket sig overalt og også på arkivet. Vi holder en velfortjent juleferie og er tilbage i det nye år allerede den 12. januar

Vi vil gerne benytte chancen til at ønske jer allesammen en God Jul og et Godt Nytår med tak for det gamle…tak for støtten, opbakningen, interessen og tilslutningen til vores arrangementer.

Vi ses /Jeppe

Julemarked 13/12-25

En lille husker til at kigge forbi FDF Strandby’s Julemarked ved Genbrugscentret i Strandby lørdag den 13. december 2025 fra kl 9 til kl 12.

Vi har selvfølgelig repræsenteret fra arkivet på markedet og du er mere end velkommen til at kigge forbi til en sludder, et par spørgsmål om gamle dage eller hvad der nu dukker op…

Vi ses /Jeppe

Foredraget om Hirsholmene

Dejlig stor tilslutning (som sædvanlig) og aftenens foredragsholder Jan Hammer skuffede absolut heller ikke denne gang, hvor der blev gravet dybt i granithuggeriet på Hirsholmene og den tilhørende eksport af specialfremstillede granitblokke til byggeri af flere af vores ikoniske danske fyrtårn tillige med blandt andet forskellige brofundamenter.

Til at akkompagnere den spændende historie og tilhørende kaffe, var et par af bestyrelsesmedlemmerne gået i køkkenet og havde lavet den dejligste islandske lagkage.
Ja, selv lydanlæget viste sig at have en af de bedre dage…

/Jeppe

Ekstra stole

Bogreceptionen den 1. november blev et tilløbsstykke og Borger- og Kulturhuset var fyldt til bristepunktet fra først til sidst. Jeg vil antage at tæt på 100 gæster henover receptionen kom forbi til lidt chips og bobler for at fejre udgivelsen af den nye Strandby-bog. Samtidig var der mulighed for at høre en veloplagt forfatter fortælle små uddrag og baggrundshistorier fra arbejdet med bogen. Se også invitationen her : https://ellingarkiv.dk/wp-admin/post.php?post=1008&action=edit

Vi vil gerne fra arkivet sige 1000 tak til alle fremmødte og tak fordi I støtter op om arkivet, bogen og arrangementerne der omkring.

/Jeppe

Reception – Bogudgivelse

Lørdag den 1.november 2025 inviterer Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv til reception i anledning af udgivelsen af bogen “En fortælling om Strandby”

Arrangementet afholdes i Strandby Borger- og Kulturhus, Skolevej 2 i Strandby fra klokken 14:00 til 16:00.

Her kan du købe bogen til den favorable pris af 150,-kr.

Har du forudbestilt bogen kan du også hente dit eksemplar denne dag. Ellers ligger den til afhentning i Arkivets lokaler på Skolevej 2 i vores åbningstid mandage kl.18:30 – 21:00.

/Jeppe

Slægtens Dag 2025

Søndag den 5. oktober er der igen Slægtens Dag. Det er denne gang i Skagen og det er Lokalhistorisk Arkiv Skagen og Skagen Lokalhistoriske Forening, der sammen står som arrangør og vi stiller selvfølgelig op med en stand.

Kig forbi til en snak med forskellige lokalhistoriske foreninger fra området heromkring og hør de spændende foredrag. Herunder finder du den officielle invitation.

Vi ses vel ?
/Jeppe

Ny historisk bog om Strandby

”En fortælling om Strandby – byen ved havet”
Fra vikingetid og landboreformer til fisker og havneby

Bogen udgives til oktober 2025 af Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv, Strandby

Bogen er skrevet af Kirsten H. Thøgersen, som har boet i Strandby i 50 år. Bogen kan allerede nu og frem til 15. september forudbestilles til en tilbudspris af 150 kr. Det kan ske ved at kontakte arkivet på mail: info@ellingarkiv.dk eller telefon 52 11 41 58.

Her bedes oplyst navn, telefonnr., samt antal af bøger.

Efter oktober 2025 vil prisen for bogen være 200 kr. Bogen er på ca. 190 sider.

Bogen fortæller om Strandby med baggrund i oplysninger fra Lokalhistorisk Arkiv og mange andre kilder

Strandbys fortid
Noget om jernalder, vikingetid, godsejervælde, hoveri og landboreformer. Endvidere om de gamle gårde og huse. På matrikel-kort fra først i 1800-tallet ses fordelingen af Strandbys jorder ved udskiftningen fra fællesskabet.

Fisker og havneby omkring år 1900
Billeder af de 11 gamle bondegårde. samt de mange mindre gårde og huse ved de gamle veje: Søndervej, Kirkevej, Krøghsvej, Tangvej, Havnevej mv. Omtalt er også beboere, havnen, butikker, skibsværft, kirker og kristne bevægelser, skolen, sognets fattiggård, stenrydning og stenknuseri, naturgassen mv.

Nyere tid
Byudviklingen, Skagensbanen, havnen, forholdene under 2. verdenskrig, minesprængning af kuttere, lystbådehavnen, sejlklubben, de røde huse, skibsankre, Strandbys natur, Varmeværket, Havnefronten, den gamle bydel, Strandby kulturmiljø mv.

Sjov på Havnen 2025

I juli måned er der som sædvanligt ‘Sjov på Strandby Havn’ på…Strandby Havn og vi vil i år være at finde til arrangementet 2 tirsdage ud af 4.

Find os i området tæt ved Den Blå Café i sydvest enden af lystbådeafsnittet.

Kig ned, se vores udstilling, billeder, film og få en snak om lokalhistorie og andet.

For at beskytte vores arkivalier og udstyr vil det blive afhængigt af vejret, hvilke tirsdage vi slår pavillonen op, så følg med på Facebook for nærmere info.