Fotoudstilling på Strandby Havn

Rikke Lundholm, ejer af Den Blå Café på Strandby Havn, har denne vinter velvilligt stillet et vinduesparti i nordsiden af cafeen til rådighed for arkivet.

Således har vi fået mulighed for at lave en fotoudstilling med et udvalg af gamle og knap så gamle fotografier fra havnen og lokalområdet.

Vi har før haft billeder oppe at hænge i cafeen og er mere end almindeligt glade for muligheden -og da især i disse tider, hvor Coronakrisen lægger store bånd på vores muligheder for at formidle ved arrangementer og lignende.

Kig ned forbi på din næste gåtur og se de fine billeder og husk, at hvis du selv har gamle billeder med tilknytning til det gamle Elling Sogn til at ligge i gemmerne, er vi meget interesseret. Ring, skriv eller kig forbi på arkivet på Skolevej 2 når engang man må det igen.

Du finder Den Blå Café på Søndre Havnevej 27 på havnen i Strandby og i øvrigt på Facebook : https://www.facebook.com/denblaacafestrandby/

/Jeppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *