Cirka 50 tilstrømmende tilhørere nød sammen en hyggelig aften i forbindelse med Jerup Menighedsråds sognearrangement ‘Spis, Syng og Snak’ den 5. september.
Sognepræst Peter Thøgersen og Co. havde disket op med gode sange fra Højskolesangbogen, god mad fra Elling Slagter og gode lokale anekdoter og røverhistorier fortalt af Jens Ole Jensen, Klitten og så kan det jo heller ikke gå helt galt.
Vi på arkivet lykkedes også med at få 2 nye medlemmer og velkommen til jer
Kom med os til en hyggelig aften i Jerup Præstegård, hvor vi stiller op til Jerup Menighedsråds sognearrangement ‘Syng, spis og snak’ den 5. september 2024.
Vi har entreret med lokale Jens Ole Jensen, tidligere bankdirektør og byrådsmedlem fra Vester Kragskov til at fortælle og vise billeder om Jerups historie.
I kan både melde jer til på Arkivet eller efter opskriften på menighedsrådets opslag herunder, men husk fristen den 1. september.
Der var godt besøgt ved Elling Sognegårds 25 års jubilæumsfest den 1. maj og det galdt også for vores hjørne af festlighederne.
Zenitha og HC havde til dagens anledning lavet en flot udstilling omkring Sognegårdens tilblivelse og historien omkring den.
Som en eksta cadeau fra menighedsrådet, er vi blevet bedt om at have udstillingen stående et stykke tid endnu. Så husk at kigge ind i Sognegården og check de flotte plancher ud, dersom du kommer forbi og der er ‘åbent’…
Så er der igen igen hængt nye billeder op i udstillingsvinduerne i det gamle Tatol. Denne gang er temaet Sognets Kvinder. Det hele foregår som sædvanligt i forretningsvinduerne på Havnevej 4B i Strandby – lige overfor Genbrugscenteret midt i byen.
Kig forbi og lad os høre, hvad du synes af både godt og skidt om udstillingen – eller måske har du gode emner til temaer ?
Igen i år er der Sjov på Strandby Havn og vi stiller selvfølgelig op med vores Arkiv-pavillon, hvis vejrguderne er med os. Find os i nærheden af Den Blå Café og kom forbi og få en sludder.
Så er der igen kommet nye billeder i udstillingsvinduerne i det gamle Tatol. Der er temaer med både gamle gårde i området og med gamle fiskekuttere. Det hele foregår i forretningsvinduerne på Havnevej 4B i Strandby – overfor Genbrugscenteret.
Billedet er taget af Strandgårdens Aktivitetscenter
Kig forbi og lad os høre, hvad du synes af både godt og skidt om udstillingen,
Arkivet afholdt det traditionsrige Efterårsforedrag den 23. november 2022 i Strandby Borger- og Kulturhus.
Med emnet ‘Strandby og omegn i 18-1900 tallet’ tog museumsinspektør på Kystmuseet, Jan Hammer Larsen, næsten 70 fremmødte interesserede tilhørere med på et par større neddyk i lokalhistorien.
Først var det 1800-tallets dagligliv for områdets beboere, -hvor vi, med vanlig saglig og bevislig dokumentation fra Jan’s research, hørte om kystbefolkningens opportunistiske levevis. Hvordan man måtte drive både landbrug og fiskeri på samme tid, for at få livet til at hænge sammen og hvordan der som en sidegevinst opstod, hvad man næsten kunne kalde et helt erhverv med kapere og især bjærgning af strandingsgods.
Derefter et spring frem til 2. verdenskrig, med fokus på især våben – og jødetransporter over Kattegat fra Sæby, Frederikshavn og Strandby. Vi hørte om de forskellige modstandsgrupperinger, nogle med større overlevelse end andre, De forskellige ruter over Kattegat, overleveringsmetoder og hvordan ‘katten efter musen’ -legen mod værnemagten, med ganske få venligtsindede undtagelser, var ramme alvor og med livet som indsats.
Arkivet var vært ved muffins og kaffe halvvejs i forløbet.
Omkring 45 interesserede var mødt op til et vellykket arrangement i Jerup Kirke og på Jerup Kirkegård, tirsdag den 20. september 2022. I samarbejde med Frederikshavn Kommunes Naturvejleder Bo Storm og Jerup Menighedsråd havde vi nemlig arrangeret kirkegårdsvandring.
Der var lagt i ovnen til lidt af hvert, da aftenen startede med Bo Storms fortælling om, hvorledes forhistorie, tro, overtro og natur, er bundet sammen både nu og i ‘gamle dage’. Efter dette interessante foredrag, som blev afholdt inde i selve kirkerummet, drog vi ud på kirkegården.
Her blev vi underholdt af Zenitha, som havde fundet flere spændende historier frem om en større håndfuld, mere eller mindre tilfældigt udvalgte, gravstene (der er jo rigtig mange at tage af og alt for lidt tid). Fortællingerne blev suppleret med kommentarer og anekdoter fra tilhørerne ligesom også Bo, der er født og opvokset i Jerupområdet, kunne spæde til med viden om bl.a. skovbeplantninger i området.
Efterhånden som mørket sænkede sig og svalerne over vores hoveder blev udskiftet med dværgflagermus, meldte trangen til en kop kaffe sig.
Heldigvis havde Camilla og Jerup Menighedsråd rigget både kaffe, the og masser af snacks og lækkerier til inde i våbenhuset og her blev der sludret lystigt på kryds og tværs.
Oveni en god og stemningsfyldt aften, lykkedes det os også at få tegnet et par nye medlemsskaber, så alt i alt kan vi se tilbage på arrangementet med tilfredshed.
Husk at give os et praj, hvis du har en idé til et lokalhistorisk arrangement, som du mener vil passe godt ind i Jerup-området – eller andre steder i sognet for den sags skyld…
Med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv anerkender det internationale samfund, at det at kunne bygge og bruge de nordiske, klinkbyggede både skal bevares for eftertiden.
Nordens klinkbyggede træbåde – og traditionerne omkring dem – er nu officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer. På Kystmuseet Bangsbo i Frederikshavn kan man blandt andet se Ellingåskibet fra 1163, og det er et særdeles velbevaret eksempel på de klinkbyggede træbåde.
En tradition, der har sat markant aftryk Gennem flere tusind år har Nordens klinkbyggede både dannet rammen om de nordiske folks tilknytning til havene omkring dem. Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.
I Norden har man både før og efter vikingetiden bygget træbåde efter en særlig metode, der er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne, og her holdes samlet med syninger eller skibsnagler. Båden afstives derefter indvendigt med tilpassede træstykker, der udgør bådens ribben. Denne byggemetode kaldes klinkbygning, og i dag er det kun i Norden, at traditionen med at bygge efter denne metode stadig er i brug.
Klinkbygning har domineret den nordiske bådtradition siden de første både med plankesider blev skabt for årtusinder siden. I den tid er der bygget utallige klinkbyggede både til fiskeri og til transport af varer og mennesker.
På tværs af tid har bådebyggerne arbejdet uden brug af konstruktionstegninger, men skabt båden ud fra deres erfaringer, overleveret viden og i samspil med den kommende bruger af båden, så den blev tilpasset behov og miljø.
Det helt unikke er, at der i dag stadig bygges træbåde efter den ældgamle klinkbygningsmetode over hele det nordiske område. Dog ikke nær så mange som før, så antallet af klinkbyggede både er kraftigt formindsket gennem de senere år. I Danmark findes der stadig mange levende, maritime miljøer omkring de klinkbyggede både.
Fællesskaberne har en stor betydning for at holde traditionerne omkring træbådene levende. Når man bruger de smukke klinkbyggede både, starter den proces, der giver liv til de specialiserede håndværk, der omgiver bådene: Sejlmagerne, rebslagerne og bådebyggerne, der så kan holde deres kundskaber i hævd, når de reparerer gamle både eller fremstiller af nye, når der skal sys sejl på mål og lave tov til rigningen.
Ellingåskibet Hos Nordjyllands Kystmuseum glæder man sig over, at de nordiske klinkbådstraditioner nu er blevet optaget på UNESCOs liste over umisteligt immateriel kulturarv. For på Kystmuseet Bangsbo, der hører under Nordjyllands Kystmuseum, kan man blandt andet se Ellingåskibet, der er et velbevaret eksempel på et klinkbygget skib fra 1163.
– Det er en almindelig udbredt fordom at middelalderskibene ikke var lige så flotte og avancerede som vikingeskibene. Det er en fordom som Ellingåskibet langt hen ad vejen udfordrer. Skibet har mange skibsbygningsmæssige detaljer, som er mindst lige så forfinede som i det 130 år ældre vikingeskib Skuldelev 1, der står på Vikingeskibsmuseet, og der er også mange byggetekniske træk, som peger bagud til vikingetiden. Ellingåskibet repræsenterer således klinkbygningstraditionens overgang fra vikingeskibet til middelalderskibet med dets væld af fine detaljer, så det er et enestående stykke kulturarv, som vi har udstillet her på Kystmuseet Bangsbo, udtaler museumsinspektør og marinarkæolog Jan Hammer Larsen, Nordjyllands Kystmuseum.
Ellingåskibet blev bygget som et fragtfartøj omkring 1163, og det er meget letbygget – klinkbygget – med mange fine detaljer. Det er et skib der bygget i den tidlige middelalder lige efter vikingetiden. Der er fundet cirka 60 procent af skibet, og næsten hele styrbord side er bevaret, hvilket giver svar på næsten alle spørgsmål om, hvordan det lille elegante fartøj så ud, den dag det sejlede ind i Ellingå.
På styrbord side sidder hele konstruktionen til roret, “rorvorten”. Det er meget velbevaret og viser, at skibet har sejlet med et sideror. Et sideror, der formentlig har haft samme dimensioner som Voersåroret, der er udstillet sammen med Ellingåskibet.
Der er mange fascinerende detaljer på skibet, som vidner om håndteringen og sejladsen af det. Der er spor efter en vandret spilbedding, som sikkert har været brugt til at hejse sejl med eller laste og losse skibet. Hele skibets øvrige konstruktion er unik og fyldt med forfinede detaljer. Det er detaljer, som delvist er fundet i andre skibe men aldrig i sin helhed, som vi ser det i Ellingåskibet. Det er derfor et unikt nøglefund, der forklarer andre skibsfund fra samme periode. Optagelse forpligter Optagelsen af de nordiske klinkbygningstraditioner på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv skal øge fokus på at bevare viden om traditionen, håndværket og brugen af de klinkbyggede både. Og optagelsen på listen forpligter. Med den har alle de nordiske lande lovet at videreføre den levende, maritime kulturarv til kommende generationer.
Læs mere om optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs hjemmeside.
