Ved du, hvem du er ?
Så er det sommer igen og Arkivet har en selvfølgelig stand på Strandby Havn hver af de 4 tirsdage, hvor arrangementet ‘Sjov på Strandby Havn’ løber af stablen.
Vi udstiller fotografier og film i vores spritnye markedspavillon og er altid klar til en snak.
Mød os fra kl. 16-20 den 12. juli, 19. juli, 26. juli og den 2. august 2022 i området omkring ‘Den Blå Café’
Vi ses,
/Jeppe
Så er der endeligt nyt i vinduerne i det gamle Tatol på Havnevej 4 i Strandby.
Kig forbi og se, om ikke godtnok minderne dukker op stille og roligt. Der skal nok være et-eller-andet, som kan genkendes og hvis vi har ramt helt forbi, så bare nyd billederne fra dengang verden ikke var så helt af lave…
Lad os høre din mening om udstillingen, -enten i kommentarfeltet hér, på facebook eller hvor du nu møder os.
Har du forslag til emner og tema-udstillinger hører vi hjertens gerne fra dig.
Til sidst – så glem ikke, at vi leder med lys og lygte efter et sted i Jerup, hvor vi kan have en mindre udstilling af lokale fotografier også fra dén del af vores sogn.
/Jeppe
Vi vil fra Arkivet være til stede på Strandgården med en udstilling og klar til en sludder…
Vi ses på Strandvej 65 i Strandby,
/Jeppe
SLA, som er arkivernes interesseorganisation, har 12. maj 2022 udsendt denne pressemeddelelse i frustration over GDPR reglerne:
De danske lokalarkiver og hjemmesiden arkiv.dk truet af lukning
Lokalarkiverne er ved at blive kvalt i de mange ekstraopgaver, der er fulgt i kølvandet på GDPR. Og hvis lokalarkiverne lukker, forsvinder også den populære hjemmeside arkiv.dk, der på bare et enkelt år har haft 5,4 millioner besøgende og 36,7 millioner sidevisninger.
De danske lokalarkiver er ikke – ligesom Rigsarkivet og stadsarkiverne – omfattet af Arkivloven. Derfor skal lokalarkiverne følge de almindelige regler for samtykke i GDPR-bestemmelserne og have samtykke fra alle omtalte og viste personer for lovligt at opbevare og anvende materiale. Og samtykkereglerne gælder for både nyt og gammelt materiale. Fra den lokale håndboldklubs medlemsliste fra 1969 til billeder af de lokale konfirmander fra 1950.
– Lokalarkiverne er simpelthen blevet ofre i en ellers fuldt berettiget kamp for at sikre persondata i det digitale samfund. Det er bare endt som i Smeden og Bageren, hvor en sagesløs bager straffes for smedens forbrydelse. Det er utvivlsomt helt utilsigtet, men et trist eksempel på et manglende virkelighedstjek i forbindelse med lovgivning, siger Jørgen Thomsen, der er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver.
Der er næsten 600 lokalarkiver i Danmark, og de er helt overvejende drevet af frivillige, der årligt yder, hvad der svarer til 400 årsværk på lokalarkiverne for at sikre den lokale historie. De mange frivillige brænder netop for den opgave. Men samtykkeregler og databehandleraftaler har nu nærmest tvunget både frivillige og Sammenslutningen af Lokalarkiver i knæ.
Danskernes interesse for den lokale historie fejler ellers bestemt ikke noget. arkiv.dk, der er lokal- og stadsarkivernes fælles hjemmeside, havde fra april 2020 til april 2021 5,4 millioner besøgende og 36,7 millioner sidevisninger. arkiv.dk er med andre ord Danmarks største og mest brugte fotoalbum med gratis adgang til flere millioner billeder og andre arkivalier, som risikerer at forsvinde med lokalarkiverne.
– Arbejdet med den lokale historie står over for noget, man bedst kan sammenligne med et kalkuleret jordskælv. Og konsekvenserne er tydelige. Der vil ikke blive samlet meget ind i vores tid, så vores efterkommere vil stå med et stort hul, når de leder efter den lokale kulturarv fra vores tid. Det, som ingen andre samler ind og gemmer på. Og vi risikerer samtidig at miste masser af historisk guld, som vi har indsamlet gennem tiden, siger Jørgen Thomsen.
Det, der kan redde lokalarkiverne og arkiv.dk, er ifølge Jørgen Thomsen, at lokalarkiverne så hurtigt som overhovedet muligt bliver omfattet af Arkivloven, så de kan slippe ud af GDPR’s stramme greb og inden for Arkivlovens rammer indsamle og behandle materiale, der også omfatter personoplysninger.
– Hvis det ikke sker, risikerer vi alle sammen at miste lokalhistoriens folkelige forankring. Så der er brug for politisk opmærksomhed, og det kan kun gå for langsomt, siger Jørgen Thomsen.
Læs mere om Læs Sammenslutningen af Lokalarkiver på https://danskearkiver.dk/
Yderligere oplysninger
Jørgen Thomsen, formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver, jth@odense.dk, mobil 24222766
Slægtsforskningssæsonen på arkivet er nu slut for denne sæson.
Vi har jo normalvis ‘hjælp til slægtsforskning’ den første mandag i måneden fra oktober til marts fra kl. 14:00 til 16:00. Tilslutningen til dette har, henover de sidste sæsoner, desværre været dalende og på grund af den manglende interesse og vores begrænsede ressourcer, har bestyrelsen været nødsaget til at beslutte, at vi holder en pause med slægtsforskningshjælp, i første omgang for næste vintersæson 2022/2023.
Det vil selvfølgende stadigvæk være muligt, at komme forbi i arkivets normale åbningstid, ligesom vi naturligvis vil stille arkivalier til rådighed for alle interesserede. Der vil da også være mulighed for at stille specifikke spørgsmål dertil, -men altså indtil videre en pause for selve aktiviteten ‘Slægtsforskningshjælp’ som sådan.
Vi håber på forståelse for dette og håber samtidigt, at vi kan få stablet aktiviteten på benene igen på et andet tidspunkt.
/Jeppe
Vi er desværre blevet ramt af sygdom på arkivet og må derfor beklageligvis holde lukket mandag d. 14 februar 2022.
Hvis ikke andet oplyses, er vi tilbage og klar til at hjælpe mandag d. 21.
/Jeppe
REFERAT:
Deltagere 26
Ref.: Hanne Lundholm.
Formandens beretning ved generalforsamlingen 26. januar 2022
Min beretning den her gang, har et væsentligt mere positivt udtryk, end hvad vi så forrige år. Ovenpå det skuffende aktivitetsresultat fra 2020, har vi fået endda væsentlig mere succes med arrangementer og tiltag i 2021.
Det startede nu ellers ikke alt for godt, da vi måtte udskyde selve generalforsamlingen, men stille og roligt kom kæden på igen og vi kunne hen over året opleve en stor interesse for vores arrangementer og arkivet i sig selv. Sommerferien blev blandt andet brugt på at planlægge Kirkegårdsvanding på Elling Kirkegård sammen med naturvejleder Bo Storm. En kæmpe succes en dejlig septemberaften med næsten 70 fremmødte og de kunne blandt andet høre baggrundshistorier om nogle af gravstederne og fortællinger om natur, tro og overtro. Som prikken over i’et var der kaffe og cupcakes i Sognegården. Der er både fra Bo og os selv en stor lyst til at gentage et lignende arrangement i Jerup og det vil vi arbejde på.
En rigtig god aftale med Carsten Aaen gjorde det, sidst i september, muligt for os at få oprettet en permanent udstillingsplads, da vinduerne i det gamle Tatol her i byen var blevet ledige. Det er planen at vi vil udskifte billeder helt eller delvist ca 3 gange om året og jeg kan da kun opfordre til at kigge forbi en gang imellem og evt. komme med gode emner til temaer. Det er også planen, at vil vil køre lidt af arkivets film på
et fjernsyn, vi har deroppe – men teknikken driller lidt…
Sidst i oktober sørgede museumsinspektør Jan Hammer Larsen for at vi fik endnu en kæmpe succes, da et stuvende fuldt Borger- og Kulturhus kunne lære om Forhistorisk tid, Vikingetiden, Middelalderen og Renæssancen i Strandby og Omegn. Fortællingerne stoppede omkring 1840 og vil vil i samarbejde med Jan forsøge at stable en 2’er på banen i løbet af året.
Vi deltog i Slægtens Dag i maskinhallen i Frederikshavn, hvor en række af de lokale arkiver og slægtshistoriske foreninger stillede op med hver deres stand i håb om at skabe netværk og eventuelt kapre nye medlemmer. Ikke den store succes, men måske fik vi kontakt med en person, som kan hjælpe os med det, som vi i daglig tale kalder ’Jerup indsatsen’. Det er en højt ønsket indsats, som går på at få skabt arrangementer og generel aktivering af det vi laver, også i Jerup, da det jo er en stor del af Elling Sogn – desværre bare lidt for meget stillestående…
Året sluttedes af traditionelt med vores eget ’Kom og mød arkivet’-juletræ på torvet pyntet med forskellige arkivfotos. Der var til tider godt besøg, hvilket er det vigtigste og selve målet med arrangementet, men vi må desværre nok også se i øjnene, at vi denne gang ikke fik nye medlemmer ud af det.
På husholdningssiden, eller driften om man vil, er året gået med blandt andet udskiftning af klimaovervågningen i Arkivrummet i omklædningsbadet, sådan at vi nu får advarsler på mobiltelefonen, hvis temperatur eller luftfugtighed kommer udenfor grænserne. Der er også blevet arbejdet på et nyt backup-system til vores server, ligesom det nu også i princippet er muligt at arbejde hjemmefra via fjernopkobling til denne. Endelig er der blevet indrettet et gæste/besøgsrum, i hvad der vel nok må have været frøken Mortensens soveværelse, hvor vores gæster i fred og ro kan studere arkivalier.
Til slut lidt om arkivets liv på de sociale medier, hvor man jo siger at det er dér, det sner; -arkivets facebook side er i første omgang en afspejling af den del af vores hjemmeside, som har med arrangementer og hvad man kan kalde generel adhoc information at gøre. 235 personer følger den her facebook side og vi vil gerne
i løbet af året supplere siden med en facebook gruppe. Det vil gøre det nemmere for interesserede at lægge et hurtigt indlæg eller spørgsmål op eller starte en snak eller diskussion, som vi på arkivet ikke nødvendigvis behøver at være en del af. Nogle kender sikkert nostalgi-grupperne i sognet og planen er, at det bliver noget lignende. Med arkivet som drifter af gruppen, kan vi sikre at indlæg i grupperne forbliver
forankret også i fremtiden. Det er ikke en ny idé, men ting tager tid, -for det kan jo godt være, at vi på arkivet er glade f.eks. for billeder af Jusse og Christen Ingeborg, men det betyder ikke nødvendigvis at vi også er 100 m mestre til sådan noget facebook halløj. Der var iøvrigt 4600 besøg på hjemmesiden af over 1 minuts varighed.
Jeg vil slutte af med at sige mange tak til de frivillige, som hjælper med indtastning af data og andet arkivarbejde og på den måde hjælper med at få vores arkiv, ’vores fælles hukommelse’, til at fungere.
Arkivlederens opgørelse
Indleveringer i 2021 = 18 stk fordelt på 6 arkivalier
Samlet antal arkivalier = 753
Registrerede fotos = 696
Uregistrerede fotos = 366
I alt nye billeder = 1062
Samlet antal billeder = 11.729
Besøg på arkivet = 18
Henvendelser via mail = 27
Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv vil hermed gerne indbyde til
Generalforsamling
Onsdag den 26. januar 2022 kl. 19:00 i Strandby Borger- og Kulturhus
Skolevej 2, 9970 Strandby
Vi vil naturligvis være opmærksomme på den gældende status for Corona-situationen på denne dag og vores generalforsamling vil derfor også blive afholdt under hensyn til de til enhver tid gældende restriktioner. Følg venligst med i dagspressen for at holde dig ajour med, hvordan du skal forholde dig, når du møder op den 26. januar.
Dagsorden:
Vi håber, at vi ses,
/Bestyrelsen
Hermed ønskes I alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår med Tak for det gamle fra Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.
Vi håber at vi ses rundt omkring i sognet og oppe på selve arkivet på Skolevej i Strandby i 2022, når juleståhejen har lagt sig.
Husk at vi altid gerne modtager gamle billeder, som fortæller noget om vores historie, så kig endelig forbi, hvis du, især med tanke på højtiden lige nu, har billeder fra din barndoms eller ungdoms jul, uanset hvornår du er født.
Det kan også være at du har erindringer om julen, julemad, julegaver, juletraditioner osv, som du har skrevet ned – eller måske du har lyst til at få os til at lave et interview på bånd om lige netop det du husker, så du slipper for at skrive ?…
Vi ses i det nye…
/Jeppe
Følgende kan læses idag på Kanalfrederikshavns hjemmeside:
Med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv anerkender det internationale samfund, at det at kunne bygge og bruge de nordiske, klinkbyggede både skal bevares for eftertiden.
En tradition, der har sat markant aftryk
Gennem flere tusind år har Nordens klinkbyggede både dannet rammen om de nordiske folks tilknytning til havene omkring dem. Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.
I Norden har man både før og efter vikingetiden bygget træbåde efter en særlig metode, der er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne, og her holdes samlet med syninger eller skibsnagler. Båden afstives derefter indvendigt med tilpassede træstykker, der udgør bådens ribben. Denne byggemetode kaldes klinkbygning, og i dag er det kun i Norden, at traditionen med at bygge efter denne metode stadig er i brug.
Klinkbygning har domineret den nordiske bådtradition siden de første både med plankesider blev skabt for årtusinder siden. I den tid er der bygget utallige klinkbyggede både til fiskeri og til transport af varer og mennesker.
På tværs af tid har bådebyggerne arbejdet uden brug af konstruktionstegninger, men skabt båden ud fra deres erfaringer, overleveret viden og i samspil med den kommende bruger af båden, så den blev tilpasset behov og miljø.
Det helt unikke er, at der i dag stadig bygges træbåde efter den ældgamle klinkbygningsmetode over hele det nordiske område. Dog ikke nær så mange som før, så antallet af klinkbyggede både er kraftigt formindsket gennem de senere år. I Danmark findes der stadig mange levende, maritime miljøer omkring de klinkbyggede både.
Fællesskaberne har en stor betydning for at holde traditionerne omkring træbådene levende. Når man bruger de smukke klinkbyggede både, starter den proces, der giver liv til de specialiserede håndværk, der omgiver bådene: Sejlmagerne, rebslagerne og bådebyggerne, der så kan holde deres kundskaber i hævd, når de reparerer gamle både eller fremstiller af nye, når der skal sys sejl på mål og lave tov til rigningen.
Ellingåskibet
Hos Nordjyllands Kystmuseum glæder man sig over, at de nordiske klinkbådstraditioner nu er blevet optaget på UNESCOs liste over umisteligt immateriel kulturarv. For på Kystmuseet Bangsbo, der hører under Nordjyllands Kystmuseum, kan man blandt andet se Ellingåskibet, der er et velbevaret eksempel på et klinkbygget skib fra 1163.
– Det er en almindelig udbredt fordom at middelalderskibene ikke var lige så flotte og avancerede som vikingeskibene. Det er en fordom som Ellingåskibet langt hen ad vejen udfordrer. Skibet har mange skibsbygningsmæssige detaljer, som er mindst lige så forfinede som i det 130 år ældre vikingeskib Skuldelev 1, der står på Vikingeskibsmuseet, og der er også mange byggetekniske træk, som peger bagud til vikingetiden. Ellingåskibet repræsenterer således klinkbygningstraditionens overgang fra vikingeskibet til middelalderskibet med dets væld af fine detaljer, så det er et enestående stykke kulturarv, som vi har udstillet her på Kystmuseet Bangsbo, udtaler museumsinspektør og marinarkæolog Jan Hammer Larsen, Nordjyllands Kystmuseum.
Ellingåskibet blev bygget som et fragtfartøj omkring 1163, og det er meget letbygget – klinkbygget – med mange fine detaljer. Det er et skib der bygget i den tidlige middelalder lige efter vikingetiden. Der er fundet cirka 60 procent af skibet, og næsten hele styrbord side er bevaret, hvilket giver svar på næsten alle spørgsmål om, hvordan det lille elegante fartøj så ud, den dag det sejlede ind i Ellingå.
På styrbord side sidder hele konstruktionen til roret, “rorvorten”. Det er meget velbevaret og viser, at skibet har sejlet med et sideror. Et sideror, der formentlig har haft samme dimensioner som Voersåroret, der er udstillet sammen med Ellingåskibet.
Der er mange fascinerende detaljer på skibet, som vidner om håndteringen og sejladsen af det. Der er spor efter en vandret spilbedding, som sikkert har været brugt til at hejse sejl med eller laste og losse skibet. Hele skibets øvrige konstruktion er unik og fyldt med forfinede detaljer. Det er detaljer, som delvist er fundet i andre skibe men aldrig i sin helhed, som vi ser det i Ellingåskibet. Det er derfor et unikt nøglefund, der forklarer andre skibsfund fra samme periode.
Optagelse forpligter
Optagelsen af de nordiske klinkbygningstraditioner på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv skal øge fokus på at bevare viden om traditionen, håndværket og brugen af de klinkbyggede både. Og optagelsen på listen forpligter. Med den har alle de nordiske lande lovet at videreføre den levende, maritime kulturarv til kommende generationer.
Læs mere om optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs hjemmeside.