Slægtsforskning

Vi vil gerne tilbyde hjælp til at finde dine forfædre, måske lave slægtstavle.

Hjælp til at søge i Kirkebøger, Folketællinger og Arkiv.dk

Vi mødes hver anden torsdag fra kl. 14 til 16 i perioden 3. oktober 2024 til 28. november 2024

Første gang er den 3. oktober og vi mødes i Arkivets lokaler på Strandby Skole, Skolevej 2 indgang inderst til venstre i skolegården ved siden af hovedindgangen.

Det er gratis at deltage.

Medbring din egen bærbare PC 💻🖱

På gensyn.

Med venlig hilsen

Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Så er vi igang igen…

På mandag den 3. august 2020 har vi åbent på arkivet fra 18:30 til 21:30.

Fra og med mandag den 7. september 2020 starter sæsonen op igen og vi har åbent hver mandag fra 18:30 til 21:30.

Husk også at slægtsforskning starter op mandag 5. oktober 2020 fra 14:00 – 16:00

Skulle der ske ændringer pga Corona, bliver det oplyst her og på facebook siden.

Fortsat god sommer til alle

/Jeppe

Programmet for sæsonen 2020/21

Vi har fået fastlagt vores mødeprogram for indeværende sæson. Coronakrisen har desværre lagt en dæmper på arrangementerne her i foråret, med blandt andet en aflysning af ‘Sjov tirsdag på havnen’ og programmet starter som sådant først fra september.

Dertil kommer jo at alle arrangementers afholdelse er afhængige af, at det er forsvarligt og i tråd med regeringens anbefalinger til den tid, hvor de er programsat.

Du kan downloade og se programmet ved at klikke HER.
Jeg håber at vi ses !

/Jeppe

Vi har fået en twitter konto !

Du har nu mulighed for, at få de sidste nye nyheder fra dit favorit-arkiv via twitter!

Det eneste som du skal gøre, er at gå ind på din egen private twitter konto og sørge for at du følger @EllingArkiv (EllingSognsLokalhistoriskeArkiv). Herefter vil du automatisk modtage aktuelle tweets om arrangementer og andre nyheder fra os.

Har du ikke en twitter konto allerede, er det supernemt at sætte sådan een op på www.twitter.com, ellers kan du sikkert få hjælp hos naboen, en ven eller youtube. Og skulle alt glippe, er du selvfølgelig velkommen til at komme forbi os i åbningstiden, så vil vi gerne hjælpe.

/Jeppe

Generalforsamling 2020

Den 27. Januar 2020  kl. 19.00 afholdes generalforsamling i Strandby Borger – og Kulturhus.

Dagsorden:

Velkomst v. formand  Jeppe Kajgaard

1.  Valg af dirigent.

2.  Formanden beretning.

3.  Kassereren fremlægger foreningens regnskab for 2019

4.  Budgetforslag for 2020, samt fastlæggelse af kontingent for 2021

5.  Arkivlederens beretning.

6.  Indkomne forslag.

     (Skal være arkivet i hænde senest en uge før generalforsamlingen)

7.  Valg af stemmetællere.

8.  Valg til Bestyrelsen: Der vælges 2 personer til bestyrelsen i lige år.

     På valg er Frank Nielsen. Modtager ikke genvalg

     På valg er Hanne Lundholm, modtager genvalg.

9.  Valg af suppleant til bestyrelsen.

10. Valg af revisorer:

      På valg er Birgit Larsen og Jørn Andersen.

11. Valg af revisorsupleant:

      På valg er Ivar Benktsson.

12.  Eventuelt.

Efter generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe og kage og Strandbys nye havnechef Christian Heidemann Andersen fortælle om havnen og deler tanker og planer om fremtiden for havnen.

Vi har fået en idékasse!

Sidder du og brænder inde med en god idé, som du synes passer ind i arkivets virke, så kan du nu komme hurtigt i kontakt med os.

Uanset om din idé drejer sig om et tema-arrangement, et ønsket foredrag, en permanent udstilling, en person som burde interviewes eller hvad det nu end måtte være, du synes at arkivet burde kigge på – så bare send din idé på mailadressen:

ide@ellingarkiv.dk

og vi vil se på den hurtigst muligt. På forhånd mange tak…

Slægtsforskning

Vil du høre lidt om, hvordan du kommer igang med slægtsforskning – eller er du måske kørt lidt fast, så kan du sikkert få hjælp her på arkivet.

Arkivets medarbejdere vil være behjælpelige med slægtsforskning fra klokken 14 til 16, hver den første mandag i måneden fra og med oktober 2019 til og med marts 2020.