Julehilsen fra arkivet – 2022

Hermed ønskes I alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår med Tak for det gamle år fra Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

1000 Tak til alle medlemmer – uden jeres støtte vil det være op ad bakke altid.
Tak til alle jer, som har hilst på til vores foredrag, arrangementer og til jer, som har kigget forbi på arkivet på Skolevej.

Vi håber at vi ses rundt omkring i sognet og oppe på selve arkivet på Skolevej i Strandby i 2023.


Husk at vi altid gerne modtager gamle billeder, som fortæller noget om vores historie, så kig endelig forbi, hvis du har billeder f.eks. fra din barndom eller ungdom, uanset hvornår du er født. Vi lover at passe godt på dem…

Det kan også være at du har erindringer, som du har skrevet ned – eller måske du har lyst til at få os til at lave et interview på bånd om lige netop det du husker, så du slipper for at skrive ?…

Vi ses i det nye…

/Jeppe

Julemarked 2022

Vi har igen i år fået lov til at stå på FDF’s julemarked med vores helt eget juletræ, pyntet flot op med fotografier, som bringer minderne tilbage.

Det sker lørdag den 10. december 2022 ved Bankpladsen midt i Strandby

Lige udenfor døren til Genbrugscenteret vil det være mulighed for at få en sludder med medarbejdere fra arkivet. Der er selvfølgelig også bøger til salg, hvoraf nogle allerede er pakket ind – lige klar til at lægge under juletræet…

Kig forbi, -det bliver hyggeligt,

/Jeppe

Julehilsen fra arkivet 2021

Hermed ønskes I alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår med Tak for det gamle fra Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Vi håber at vi ses rundt omkring i sognet og oppe på selve arkivet på Skolevej i Strandby i 2022, når juleståhejen har lagt sig.

Husk at vi altid gerne modtager gamle billeder, som fortæller noget om vores historie, så kig endelig forbi, hvis du, især med tanke på højtiden lige nu, har billeder fra din barndoms eller ungdoms jul, uanset hvornår du er født.

Det kan også være at du har erindringer om julen, julemad, julegaver, juletraditioner osv, som du har skrevet ned – eller måske du har lyst til at få os til at lave et interview på bånd om lige netop det du husker, så du slipper for at skrive ?…

Vi ses i det nye…

/Jeppe

Julemarked 2021 på torvet

Vi har igen i år fået lov til at stå på FDF’s julemarked med vores helt eget juletræ, pyntet flot op med fotografier, som bringer minderne tilbage.

Indenfor i Genbrugscenteret vil det være mulighed for at få en sludder med medarbejdere fra arkivet. Der er selvfølgelig også bøger til salg, hvoraf nogle allerede er pakket ind – lige klar til at lægge under juletræet…

Kig forbi, -det bliver hyggeligt, for som FDF selv skriver på Facebook:

” Har du købt årets juletræ?
Ellers har du mulighed for det på lørdag kl. 9-13 foran FDF’s Genbrugscenter. Her har du samtidig mulighed for at gøre en god handel i centret og besøge de hyggelige boder. Og husk….. Julemanden kommer naturligvis sejlende til Strandby kl. 10.30…. mon ikke han har en slikpose med til børnene (sponsoreret af Lions Club Bannerslund – tak for det ) “

/Jeppe

Glædelig Jul & Godt Nytår!

Med ønsket om en Glædelig Jul og et Godt Nytår sender Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv hermed julehilsen til alle medlemmer og interesserede.

Tak for besøget ved vores eneste arrangement i 2020, som ikke var ramt af Coronaaflysning, nemlig udstillingen på Juletorvet i Strandby den 12. december.

Vi håber, at vi ses igen snart, når pandemien slækker på grebet.

Følg med her, på twitter og Facebook…

/Jeppe

Mød os på juletorvet i Strandby på lørdag den 12. december !

På næste lørdag, den 12 december 2020 fra klokken 9.00 til 13.00, afholder Strandby FDF det årlige Julemarked på Nordjyske Bank Torvet midt i Strandby med blandt andet salg af juletræer.

Vi har igen i år været heldige, at få lov til at pynte vores helt eget lokalhistoriske juletræ til arrangementet. Det sker med gamle julebilleder fra Elling Sogn og mon ikke der er en chance for, at de kan bringe minderne frem.

Der vil også i år være mulighed for at købe flot indpakkede eksemplarer af A. P. Gaardboes ‘Historisk-topografiske Beskrivelser af Elling Sogn, Raabjerg Sogn og Skagens Landsogn’ – den perfekte julegave – lige til at lægge under træet. Vi sælger den på lørdag med en stor Corona-rabat.

Læs mere om julemarkedet her : https://lokalavisenfrederikshavn.dk/nyheder/julemarked-men-uden-julemand/b4b9d979-a8e4-42d4-8030-4a5d64eab0a5
og her:
https://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/julemarked-paa-loerdag-i-strandby-uden-juleskib/

Og til sidst en stor tak til Strandby FDF – husk at støtte op de lokale foreninger og handlende !

Vi ses,

/Jeppe

Julemarked i Strandby 2019

Lørdag den 7. december 2019 fra klokken 9.00 til 12.00 afholder Strandby FDF Julemarked på Nordjyske Bank Torvet midt i Strandby med salg af juletræer og meget mere.


I den forbindelse har Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv velvilligt fået lov til at vise vores helt egen version af et juletræ frem på pladsen. Træet vil være flot pyntet med ældre vinter- og julebilleder fra hele sognet, -så kig forbi, få en sludder og se om du kan genkende nogle af motiverne.

Der vil også være mulighed for at købe flot indpakkede eksemplarer af A. P. Gaardboes ‘Historisk-topografiske Beskrivelser af Elling Sogn, Raabjerg Sogn og Skagens Landsogn’ – den perfekte julegave – lige til at lægge under træet – ja og så til kun 50,-

Vi ses !